”Du
har taget turen ned ad trappen før – så du ved hvor ondt det gør…” Denne
linje af Peter Sommers sang rammer mig. Den sidder lige i skabet, og vrider
rundt inden i mig. Oplevelsen af hvor ondt nedturen kan gøre, kan helt tage
lysten til at prøve igen fra én. Frygten for, at når det endelig går strygende,
vil det hele tage et ordentligt dyk nedad.
Jeg så for et øjeblik siden en
video på Youtube, hvor en ung mand fortæller om hvordan man kan blive bedre til
noget, og lægger meget vægt på, at man må ikke give op grundet frygten for, at
man ikke kan peeke hver gang man laver noget nyt. Hvis du bliver ved med at
prøve, lige meget hvor skidt det går, så skal du nok nå dit mål.
Jeg er desværre en person, der
hurtigt giver op, hvis jeg ikke kan forbedre mig selv fra gang til gang.
Fremgang er en nødvendighed, hvis jeg ikke skal kede mig. Og det er tosset, da
jeg næsten ALDRIG når at forbedre mig, før noget i mig giver op.
Det skal være mit næste mål. At give
mig selv tid til forbedring. Ellers kommer jeg aldrig nogen vegne. Hvad bliver jeres mål?
