Jeg vil her lave et review af tre forskellige mascaraer. Vær' så god! :
Clinique high lengths mascara:
En mascara som jeg lige har købt fra Clinique. Den hedder High Lengths, og har en lidt sjov børste. Den er helt snotgrøn på bagsiden, og har små plastikhår på den anden side. Og så er den formet som en ske.
Jeg synes personligt at denne fungerer super godt for mine vipper, og den er helt klart de 190-, værd! Den skiller mine vipper rigtig pænt, og klumper ikke. Derudover giver den også en del længde og volume som den også lover.
Lugten er ikke så stærk, og det gør mig ikke så meget.
Alt i alt en super god mascara efter min mening, og fortryder virkelig ikke købet.
Lancôme Hypnôse Doll Eyes Mascara
Denne mascara var nok min første sådan rigtig dyre mascara. Den kostede mig 245-, og jeg synes egentlig ikke at den er pengene værd. Den gør ikke rigtig noget 'ekstra' for ens øjenvipper, udover at børsten gør det nemmere at nå de inderste vipper. Den giver en ok. længde og en ok. volume, men har en lidt 'vandet' konsistens.
Lugten er ret stærk, men den generer mig ikke.
En ok mascara til en for høj pris.. Hvis prisen havde været lavere havde jeg været mere positiv.
Rimmel Scandal eyes extra black Mascara:
Denne mascara kostede mig 69-, og den har en helt enormt stor børste! Det kan godt være en ulempe, da den gør det rigtig svært at nå de inderste vipper. Konsistensen er lidt tør.
Mascaraen klumper ikke på mine vipper, og giver en fin volume og ikke så meget længde. Den holder på mine vippers "krøl", hvilket der ikke er ret mange mascaraer der gør for mig, så det er ret skønt!
Den lugter ikke så kraftigt, så der er ikke noget at sætte på det.
Alt i alt en fin mascara i forhold til hvad den kostede!